Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vild byttehandel i vente: City klar med tre spillere for Stones

Af Jeppe Augustsen
14.02.2016 Kl. 00:26
Manchester City er klar til at sende tre spillere til Everton for at få fingrene i John Stones.

John Stones var i sommer et stort samtaleemne, da Jose Mourinho forsøgte at bringe den engelske midtstopper til Stamford Bridge.

John Stones indgav også en transferanmodning, men sammen med et £40 millioner-bud fra Chelsea blev den afvist af Merseyside-klubben. Selvom Everton er ikke meget for at sælge, så bliver midtstopperen fortsat rygtet væk.

Til sommer er han på ønskelisten hos Manchester City, som er villige til at gå rigtig langt for at få fat i John Stones. I stedet for en stor sum penge vil de nemlig sende spillere den anden vej. Det skriver Daily Mirror.

Ifølge den engelske avis er Jesus Navas, Wilfried Bony og Eliaquim Mangala de tre spillere, som Manchester City er klar til at sende til Goodison Park i en stor byttehandel. Tilsammen har de en værdi på £75 millioner.

Tidligere har det været nævnt, at de tre ovenstående spillere også er nogle, som Pep Guardiola formentlig vil sælge, når han ankommer til Etihad Stadium til sommer.

Annonce