Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vertonghen hylder Spurs-talent

Af Søren Nørgaard
25.09.2016 Kl. 10:21
Jan Vertonghen er fuld af rosende ord til Tottenhams forsvarstalent Cameron Carter-Vickers.

Tottenham har i denne sæson haft det amerikanske forsvarstalent Cameron Carter-Vickers i truppen til de første seks Premier League-kampe. Det 18-årige forsvarstalent, der har været en del af Tottenhams ungdomsakademi siden 2015, imponerede manager Mauricio Pochettino under pre-season og har efterfølgende været en fast del af førsteholdstruppen. 

I midtugen fik den unge midtstopper fuld spilletid imod Gillingham fra League One i EFL Cup´en og nu får han rosende ord med fra Tottenham-profilen Jan Vertonghen:

– Cameron Carter-Vickers er stadig ung, men han er et bæst. Han er en rigtig forsvarsspiller, som er stærk i duellerne, frygtløs og god til at spille med bolden. Han er lige den type spiller, som vi har brug for i Tottenham, siger den belgiske landsholdsspiller. 

– Tidligere var han en ung spiller, som trænede med førsteholdet, men nu er han en fast del af truppen. Han har udviklet sig meget over de seneste par måneder og fortjener en plads i truppen. Manageren ved, at han kan stole på ham, ligesom vi så i kampen mod Gillingham tidligere på ugen, hvor han spillede en god kamp, slutter Jan Vertonghen.

Annonce