Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vardy: Shakespeare er spillernes førstevalg

Af Søren Nørgaard
29.04.2017 Kl. 10:58
Jamie Vardy forklarer, at Craig Shakespeare er Leicester-spillernes førstevalg til at blive manager for klubben i næste sæson.

De engelske mestre Leicester valgte tilbage i februar at fyre klubbens succestræner Claudio Ranieri efter en række skuffende resultater i denne sæson. I stedet blev Craig Shakespeare forfremmet til cheftræner for resten af indeværende sæson. 

Englænderen har gjort det imponerende og ført Leicester væk fra bunden af Premier League, ligesom han førte The Foxes frem til kvartfinalen i Champions League. Det til trods har ledelsen i Leicester endnu ikke besluttet, hvem der skal stå i spidsen for Premier League-mandskabet i næste sæson. 

Jamie Vardy forsøger dog at påvirke ledelsen til at beholde Craig Shakespeare:

– Jeg er overbevist om, at de fleste spillere gerne ser, at Craig Shakespeare fortsætter som manager, men det er ikke op til os at beslutte det. Han har dog gjort et godt stykke arbejde, siger de engelske landsholdsangriber og tilføjer:

– Da Shakespeare var assisten, kunne man altid gå til ham med problemer. Det har ikke ændret sig, efter han blev manager, hvilket er dejligt, slutter Jamie Vardy.

Annonce