Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Vardy afslutter som Messi

Af Mads Bye Marboe
28.11.2015 Kl. 15:18
Jamie Vardys tidligere holdkammerat, Gareth Seddon, mener, at Leicester-angriberen afslutter som Lionel Messi.

Jamie Vardy har taget alt og alle med storm i denne sæson, hvor det er blevet til 13 mål og 14 optrædener i alle turneringer.

Scorer han senere på lørdagen i opgøret mod Manchester United, vil englænderen egenhændigt have rekorden for at have scoret i flest Premier League-kampe i træk, nemlig 11.

En sådan rekord opnår man ikke bare uden lige, og Vardys tidligere holdkammerat i Fleetwood, Gareth Seddon, mener da også, at Vardy afslutter fuldstændig fantastisk.

– Det gik hurtigt op for os, hvor fantastisk en spiller han er. Han svævede nærmest over banen, fortæller Seddon til Daily Star og uddyber:

– Ved slutningen af sæsonen vidste vi alle, at han skulle videre. Hver eneste gang han fik bolden, scorede han. Han missede aldrig.

Seddon mener, at dette især skyldes hans enorme rolighed foran kassen.

– Han er simpelthen bare så rolig foran mål. Han kan sparke ligesom Lionel Messi. Han ser aldrig ud til at være påvirket. Jeg har set store spillere brænde en-mod-en situationer – men ikke 'Vards'.

Vardy drog videre til Leicester i 2012, der dengang spillede i Championship.

 

Annonce