Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal håber på United-momentum

Af Christian Nordenskjold
06.02.2016 Kl. 14:24
Louis van Gaal håber, at Manchester Uniteds 3-0 sejr i midtugen mod Stoke kan være med til at skabe momentum i United og blive et springbræt til at kravle tilbage i top fire.

Manchester United spillede en af deres bedste kampe i denne sæson, da Stoke blev besejret 3-0 på Old Trafford tirsdag.

Det var en stor forbedring i forhold til Uniteds sidste hjemmekamp, hvor Southampton tog en 1-0 sejr på det førhen så uindtagelige Old Trafford.

Manager Louis van Gaal håber nu på, at United kan bruge deres nyfundne selvtillid i søndagens udekamp mod Guus Hiddinks Chelsea-hold.

– Jeg tror, at spillerne har selvtilliden med dem for øjeblikket. Vi har også scoret to gange i første halvleg. Jeg håber, at det gav et boost, så vi kan fortsætte.

– Chelsea er også i god form. Hiddink taber ikke, så det er ikke let at slå dem på hjemmebane, men jeg har stadig en fornemmelse af, at vi kan gøre det.

United er nummer fem i Premier League, og det er de med fem points mindre end Arsenal, der for øjeblikket indtager den Champions League-givende fjerdeplads.

– Nu skal vi til at vinde. Den vigtigste ting er, at vi vinder vores kampe fordi afstanden er stadig fem points. Det er ikke for meget, men det er stadig fem points.

– Vores første mål er, at vi lukket hullet mellem os og nummer fire.

Annonce