Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal efter nederlag: Vi har brug for lidt held

Af Jeppe Augustsen
30.08.2015 Kl. 17:31
Louis van Gaal mener, at de havde brug for at få de sidste marginaler med sig i dagens nederlag til Swansea.

Tre minutter inde i anden halvleg sendte Juan Mata Manchester United på sejrskurs, men på fem minutter vendte Swansea kampen til 2-1.

Louis van Gaal er utilfreds over, at de ikke kunne klare Swanseas formationsskifte, hvilket var skyld i nederlaget. 

– Swansea ændrede deres formation, og det kunne vi ikke håndtere. Det er ikke godt. Vi tabte kampen i de fem minutter, og det er ærgerligt, fordi vi kontrollerede kampen, udtalte van Gaal til Sky Sports efter kampen.

Manchester United har blot scoret tre mål i fire kampe, og flere eksperter mener, at de har brug for en ny angriber. Det er Louis van Gaal ikke enig i.

– Vi havde chancer og kunne have scoret flere mål. Det er ikke problemet. Vi har bare brug for lidt held, lød det fra hollænderen.

Annonce