Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uskarpe Spurs tabte point mod Swansea

Af Mathias Stage
16.09.2017 Kl. 18:32
Christian Eriksen var på banen for Tottenham, der ikke kom på måltavlen. Swansea var heller ikke målfarlige i den anden ende af banen.
Tottenham Hotspurs indtog hurtigt rollen som klare favoritter mod Swansea. Få minutter var der gået, da Harry Kane sendte et skarpt frispark afsted, og keeper Lukas Fabianski måtte diske op med en fin redning. 
 
Den store dominans førte dog ikke til mål for Tottenham i første halvleg. Skarpheden foran målet manglede, og det samme var gældende efter pausen. Særligt Harry Kane kunne ikke finde sit vante niveau, da han brændte flere, oplagte chancer.
 
Efter 58 minutter afleverede Moussaka Sissoko til sidste sæsons topscorer, der hamrede bolden på overliggeren. Syv minutter senere fik han igen muligheden, idet Christian Eriksens hjørnespark endte for fødderne af Harry Kane. Denne gang reddede Swansea-målmanden, Lukas Fabianski.
 
Kort før tid fik den engelske angriber igen chancen. Bolden røg dog forbi målstolpen, og Tottenham må tage sig til takke med et point og et slutresultat på 0-0.
 
Christian Eriksen spillede samtlige 90 minutter på banen.

 

Annonce