Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-fans vil hylde legenden Best med banner

Af Morten Bruun Jørgensen
25.11.2015 Kl. 15:12
Manchester Uniteds fans planlægger at lave en hyldest til legenden, George Best, som døde for 10 år siden, når PSV Eindhoven i aften besøger Old Trafford.

Manchester Uniteds fangruppe Stretford End Flags har lavet et erindringsbanner til ære for George Best med teksten ’Georgie… Simply the Best’, og den vil blive fremvist under aftenens Champions League-kamp mod PSV. Det skriver Daily Mail. 

Banneret vil hænge over J Stand på Old Trafford, og det erstatter en anden hyldest, som blev lavet til første hjemmekamp efter Bests død i november 2005.

Det forventes også, at fansene vil klappe taktfast i det syvende spilleminut mod de hollandske mestre til ære for Best, som bar det ikoniske nummer syv i fra 1963 til 1974.

Nordireren spillede i alt 474 kampe for United, hvor han scorede 181 gange. Han vandt to ligatitler og Europa Cuppen i 1968. Best bliver anset for at være en af de bedste spillere, som har haft hjemmebane på Old Trafford. 

Annonce