Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Underholdende nulløsning i Londonderby

Af Søren Nørgaard
29.11.2015 Kl. 13:56
Tottenham og Chelsea leverede en kamp i højt tempo, men den sidste skarphed manglende på White Hart Lane søndag middag.

Kampen mellem Tottenham og Chelsea blev indledt i højt tempo, hvilket resulterede i chancer til begge mandskaber. Allerede efter få minutter var Harry Kane tæt på at komme frem til en stor mulighed, men modigt målmandsspil af Asmir Begovic i Chelsea-målet forhindrede en tidlig scoring til hjemmeholdet. 

Jose Mourinho havde til kampen valgt at starte med Eden Hazard på toppen. Den tekniskstærke belgier var i samarbejde med Pedro en evig trussel for Spurs-defensiven. Begge havde muligheder for at bringe The Blues i front, men den sidste skarphed manglede.

Tottenhams Heung-Min Son og Moussa Dembele havde også deres muligheder for at komme på måltavlen i første halvleg, men igen var Asmir Begovic klar i målet. En underholdende første halvleg endte derfor uden mål. 

Anden halvleg fortsatte i højt tempo, mens Chelsea forsøgte at sætte sig på spillet. 67. minutter inde i kampen kom Eden Hazard frem til en stor chance, men en hurtig refleksredning fra Hugo Lloris sørgede for, at udeholdet ikke bragte sig i front. 

I slutfasen satte Chelsea et sidste tryk på hjemmeholdet, men den afgørende aflevering manglede fortsat. Det underholdende opgør på White Hart Lane endte derfor uden vinder. 

 

Annonce