Ugens leder: Derfor skal vi elske transferrygterne
Jeg har, som så mange andre fans derude, lidt af et had/kærligheds-forhold til denne tid på året.. Manglen på en rullende bold i Premier League gør os alle en smule desillusioneret. Man lever i et virvar af stress, der primært bygger på frygten for, at ens hold ikke henter de nødvendige spillere, som man så brændende vil se i klubbens farver.
Vidal, Pogba, Benzema, William Carvalho, Firmino, Charlie Austin.. Vi bliver ved med at læse transferrygterne hos alverdens medier, velvidende, at enhver spiller af høj karat i Europa jo nok ikke ender i netop vores klub denne sommer. Eller gør de?
Det skal nævnes, at der jo faktisk spilles ‘rigtig’ fodbold stadigvæk.. Desværre, så har det i denne transfertid en selvforstærkende effekt på den førnævnte stress. Der er nok ikke mange af os, der kan se en kamp i den igangværende Copa America uden at tænke, ‘’Ham 9’eren kunne være en god målscorer for os!’’ eller ‘’ med ham på holdet er vores midtbane komplet’’.
Men det hele er vel slet ikke så skidt. Heldigvis, så overskygger de håbefulde tanker det meste hos alle os fans i det her rygteræs. Selvfølgelig er der de rygter, som man ikke kan tro på, men de fleste af os ynder at håbe på umulige.. For hvad alt dette i virkeligheden handler om, er vores trang til succes og lykke. Der er nok ikke mange fans, der ikke er af den overbevisning, at med to eller måske tre topspillere til, ''så kan vi kæmpe med helt fremme!'' Tænk hvad et transfervindue kan gøre (særligt mentalt..Mest mentalt).
Transfervinduet og de mange håb om, at man skriver under med dén stjernespiller, går på mange måder hånd i hånd med den optimisme, enhver Premier League – og enhver fodboldfan på kloden SKAL have op til en ny sæson.
Mange af os har prøvet det; Man går på sommerferie uden europæisk fodbold og med en forfærdelig slutning på sæsonen i bagagen. Men så er tiden kommet! Tre måneder og et transfervindue senere, så betræder elleve velfriserede udgaver af Diego Maradona banen for vores favoritmandskab og fejer alt modstand til side. Det er bare så sjældent det sker, men vi håber hvert eneste år.
Der er selvfølgelig reglerne, som bekræfter undtagelserne hvad angår alle transferrygterne. Hvem var ikke begejstret ved tanken om Radamel Falcao i Premier League? Igen var det selvfølgelig et eksempel på, at forventingens glæde ofte er den største – men man kunne finde eksempler på det modsatte – Sergio Agüero, Fernando Torres, Cesc Fabregas og David Silva, der eksempelvis alle er kommet på store transfers fra La Liga, transfers, som der længe var skrevet om forinden og som mange rystede op hovedet af. Og de har taget Premier League med storm. Det er den slags transfers, vi lever af så længe efterfølgende. Det er den slags spillere, vi håber kan give os de øjeblikke, vi i den forgangne sæson manglede så frygteligt.
‘’Hvad nu hvis…’’. Det er den kliché, vi alle bruger i disse tider. Som små drenge & piger drømte vi alle om at stå med hånden på pokalen, nu udlever vi de drømme igennem vores favorithold – og kan man hente spillere, der hjælper med at realisere de drømme med egenskaber, som klubben ikke besidder nu? Jamen så får alle disse eventyr jo liv og det hele er pludselig andet end ‘bare et rygte..’.
Vi skal nyde denne tid. Præcis som når vi sover om natten, så er det hele bare en drøm, en ubekymret tilstand, hvor vi intet har at miste så længe håbet er der. En realiseret transfer tæller for 100 nitter – derfor er transfervinduet noget, som taler til vores barnlige side og den side, som så inderligt håber på, at det er i næste sæson det hele sker..
Sommer efter sommer, transfervindue efter transfervindue, rygte efter rygte.. Det er den tid på året nu og det skal vi omfavne med glæde.
Mikkel Lund Køhler
Chefredaktør