Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udsalg i Real Madrid: PL-emner på vej ud

Af Marcus Sørensen
28.07.2015 Kl. 09:50
Den spanske avis Marca skriver, at Real Madrid bliver nødt til at sælge ud af nogle af sine spillere, idet truppen er større end det antal, der må registreres til den kommende sæson.

Turneringsstart nærmer sig, hvorfor klubberne er ved at finpudse det sidste i deres trupper.

I Real Madrid er truppen stor. Hele 31 spillere er omkring førsteholdstruppen i klubben, og da spanierne kun må registrere 23 spillere, bliver klubben nødt til at sælge ud. Flere Premier League-emner kan derfor være til rådighed.

Marca peger på spillere som Cheryshev, Mayoral, Asensio, Illaramendi og Coentrao som de spillere, der ikke har en fremtid i Real Madrid. De to sidstnævnte har tidligere været sat i forbindelse med flere Premier League-klubber. 

Illaramendi har tidligere tiltrukket sig Arsenal, Tottenham og specielt Liverpools interesse, mens Coentrao har været et emne i Manchester United og Chelsea.

Også den tidligere Liverpool-back Alvaro Arbeloa kan være på vej ud hos madrilenerne. 

Herudover kan Martin Ødegaard og Lucas Silva være tilgængelige for udlejning for at få noget førsteholdserfaring.

Marca skriver, at Real Madrids fire sidste træningskampe bliver afgørende for hvilke spillere, der bliver bedt om at forlade klubben.

Annonce