Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udlejet Swansea-spids: Vil blive hos Lille

Af Mads Bye Marboe
06.05.2016 Kl. 11:59
Eder, som er udlejet fra Swansea til Lille, vil gerne blive hos den franske klub.

Swansea hentede Eder fra Braga til klubben for £5 millioner inden sæsonen, men angriberen fandt aldrig nettet i efteråret og blev derfor udlejet til franske Lille.

Her er det gået noget bedre for portugiseren, og fem mål og fire assists senere ønsker Eder at blive på Stade Pierre-Mauroy.

– Jeg vil meget gerne blive hos Lille i næste sæson, og jeg vil meget gerne være en del af dette spændende projekt – men det er ikke besluttet endnu, fortæller han til Goal og tilføjer:

– Jeg er glad for at være her. Jeg har spillet noget af min bedste fodbold for LOSC. Jeg fik en fantastisk mulighed her, og jeg stoler på manageren, Frederic Antonetti. Hver eneste dag arbejder jeg hårdt for at betale ham tilbage. Vi arbejder alle hårdt for at udvikle holdet – og nyde endnu større succes med denne gruppe af spillere, med denne fantastiske klub og med fansene, som virkelig står bag os.

Da Eder kom til Lille i vinter, havde klubben store problemer i den forkerte endnu af tabellen. Med to runder tilbage af den franske Ligue 1 kæmper man dog nu med om de europæiske pladser.

– Da jeg kom hertil, lå vi nummer 15 i Ligue 1, og folk snakkede om nedrykning. Nu er vi længere oppe i tabellen, hvor klubben hører til, og inden de sidste to kampe kæmper vi om at kvalificere os til Europa. Det er en fantastisk udvikling.

Den 28-årige angriber fik 15 kampe for walisiske Swansea, inden han blev udlejet til Les Dogues.

Annonce