Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ubekymret Klopp: Coutinho i god form

Af Søren Nørgaard
18.03.2017 Kl. 15:07
Liverpool-manager Jürgen Klopp er ikke bekymret for Philippe Coutinhos form.

Philippe Coutinho var den store profil for Liverpool i begyndelsen af sæsonen, hvor han scorede seks mål i de første 12 Premier League-kampe. Efterfølgende blev han ramt af en ankelskade, som holdt ham på sidelinjen i syv uger og efter sit comeback har brasilianeren haft svært ved at ramme samme niveau som tidligere. 

Den brasilianske landsholdsspiller har således kun scoret en gang siden sit comeback og i sidste weekend blev han udskiftet efter en time i hjemmekampen mod Burnley. Det til trods er Liverpool-manager Jürgen Klopp ikke bekymret for sin sydamerikanske profil:

– Det er livet for en fantastisk spiller som Phil. Han har rigtig stor betydning for vores spil, og hvis han ikke spiller op til sidst bedste, så ser man det med det samme, siger den tyske manager og tilføjer:

– Ja, hans kamp mod Burnley var ikke den bedste, men imod Arsenal spillede han til gengæld rigtig godt. Det er kun normalt, at man har nogle udsving efter en skade. I denne uge har han dog set rigtig godt ud og hans form er, hvor den skal være, slutter Jürgen Klopp. 

Annonce