Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

U-landsholdsspiller: Premier League-managerne skal give de unge chancen

Af Morten Bruun Jørgensen
24.06.2017 Kl. 06:30
Demarai Gray opfordrer Premier League-managerne til at stole på de engelske talenter og give dem en chance.

Det går ganske godt for engelsk ungdomsfodbold i øjeblikket. U/20-landsholdet vandt VM tidligere på måneden, og U/21-landsholdet har spillet sig i semifinalen ved EM i Polen. Alligevel vrimler det dog ikke med unge englændere i Premier League – og slet ikke hos topklubberne.

Demerai Gray, som kom på tavlen forleden på Polen, efterlyser mere tiltro fra Premier League-managerne. Selv havde han svært ved at tilspille sig fast spilletid hos Leicester i sidste sæson, men han ser frem til den kommende sæson med Craig Shakespeare ved roret.

– Han snakkede altid til mig på enmandshånd. Jeg er glad for, at han nu har fået jobbet, og jeg håber, at jeg vil få flere chancer. Jeg skal træne godt og gribe chancen. Jeg ser frem til næste sæson med Leicester. Lige nu vil jeg bare gerne fortsætte i turneringen.

– Den unge engelske generation har nogle rigtig, rigtig gode spillere. Forhåbentlig får alle disse spillere fra U/17 og op en chance. Fremtiden er lys for England. Managerne skal stole på dig og give dig en chance. Hvis de gør det, vil vi have mere engelsk talent fremover, fortalte Gray til the Telegraph

 

 

Annonce