Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham-talent: Derfor afviste jeg Liverpool

Af Jeppe Augustsen
07.07.2015 Kl. 16:19
Dele Alli har afsløret i et interview med FourFourTwo, at han afviste et tilbud fra Liverpool før skiftet til Tottenham.

Den 19-årige midtbanespiller har længe været i søgelyset hos de engelske storklubber, hvor han især er blevet rygtet til Liverpool og Tottenham.

Fremragende præstationer i sidste sæson for MK Dons fik Premier League-klubberne til at intensivere jagten, og i vinterens transfervindue blev skiftet til Tottenham så en kendsgerning. Han skulle dog færdiggøre resten af sæsonen med MK Dons i League One.

Han afslører nu, at han havde et tilbud fra Liverpool månederne før skiftet til White Hart Lane, og han fortæller også, hvorfor han afviste The Reds.

– På det tidspunkt følte jeg ikke, at det var det rette tidspunkt at skifte rent personligt, og jeg ville gerne blive hos MK i lidt længere tid for at få førsteholdsfodbold. Jeg vidste, at jeg ville være klar til et skifte, når sæsonen var færdigspillet, fordi jeg havde fået mere erfaring, siger han til FourFourTwo.

– Da vi skulle se på et skifte, var det vigtigt for mig at finde en manager, der minder om Karl Robinson (manager i MK Dons, red.). En, der viser tiltro til unge spillere og ikke er bange for at bruge dem. Det kan jeg se i Pochettino, så det er et fantastisk skifte for mig, slutter han.

Den 19-årige midtbanespiller scorede 16 mål og leverede 11 assists i sidste sæson for MK Dons.

Annonce