Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham tabte til Real Madrid i München

Af Redaktionen
04.08.2015 Kl. 18:25
Real Madrid slog Tottenham med 2-0 i en tæt affære ved Audi Cup i München.

Spurs stillede op i stort set stærkeste opstilling til kampen. Kane, Eriksen og de andre kom da også fint fra start og Erik Lamela brændte blandt andet en gigachance i åbningen. 

Generelt for kampen var det, at Spurs var godt med spillemæssigt, men dog manglede de skarpheden i de afgørende momenter. Unge Delle Alli imponerende med sin teknik på midten, hvor det blandt andet blev til en tunnel på en tidligere Tottenham-spiller, Luka Modric. 

Desværre for Spurs, så var Real Madrid bedre i felterne. Efter et flot oplæg af teknikeren Isco, så var det colombianske James Rodriquez der efter 36 minutters spil kunne heade Los Blancos foran på Allianz Arena.

Bentaleb, Vertonghen og Chadli kom ind ved pausen, men selvom de tre er spillere, der banker på til en startplads i premieren mod Manchester United i den kommende weekend, så kunne de ikke ændre kampens forløb markant nok.

Real Madrid introducerede Casemeiro og unge Lucas Vazquez og de kunne fint matche Spurs. Efter 79 minutter rundede Gareth Bale kampen af, da han afgjorde sagerne med en scoring mod sin tidligere klub. 

Tottenham møder i morgen taberen af aftenens kamp imellem AC Milan og Bayern München.

Annonce