Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham åbner forhandlinger om Arsenal- og City-emne

Af Gustav Tornby
29.07.2015 Kl. 01:00
Ifølge den engelske avis Daily Mirror er Tottenham forrest i kampen om Manchester City- og Arsenal-emnet James McCarthy.

Med Chelseas stigende interesse i John Stones og Tottenhams ditto kæmper Everton en desperat kamp for at beholde sine stjerner denne sommer. 

Til trods for, at Roberto Martinez har insisteret på, at hverken Stones eller McCarthy forlader Goodison Park denne sommer, skriver Daily Mirror, at Tottenham er sikre på, at de henter McCarthy. 

McCarthy er interesseret i et skifte til White Hart Lane efter han er blevet utilfreds med ikke at have blevet tilbudt en ny kontrakt efter at have blevet lovet det af klubbens ledelse. 

Den 24-årige irske landsholdsspiller skrev under på en femårig kontrakt, da han skiftede til Goodison Park fra Wigan i 2013, men efter at flere Everton-profiler har fået ny kontrakt denne sommer, har McCarthy ikke. 

Spurs har denne sommer formået at afskibe flere spillere – heriblandt midtbanespillerne Paulinho, Etienne Capoue og Benjamin Stambouli – så nu vil Mauricio Pochettino gerne have nogle spillere ind til den centrale midtbane, der ellers tæller Moussa Dembélé, Ryan Mason og Nabil Bentaleb. Derfor har han sendt direktøren Daniel Levy på sagen. 

Klubben fra det nordlige London har allerede skrevet under med forsvarsspillerne Kieran Trippier fra Burnley, Toby Alderweireld fra Atletico Madrid og Kevin Wimmer fra FC Köln. 

Spilleren har ifølge fodboldmediet Goal også tilbud fra Manchester City og Arsenal, men udsigten til spilletid på White Hart Lane er ifølge mediet mest tiltalende. 

Annonce