Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Topklubber kæmper om svensk supertalent

Af Marc Stig Christensen
11.12.2016 Kl. 12:38
Flere store klubber har tidligere været linket til AIK's Alexander Isak, og nu melder Everton sig ind i kampen om ham.

Den kun 17-årige svensker Alexander Isak har i år været stærkt forfulgt af et par af verdens største klubber, og interessen er ikke blevet mindre.

Det er således klubber som PSG, Bayern München, Juventus og Real Madrid, der er blevet linket til den unge angriber. Real Madrid skulle endda have budt 9 millioner pund på ham, men det har AIK Stockholm afvist og krævet 14 millioner pund for ham. Det skriver Daily Mail.

Men nu skulle endnu en engelsk klub have set sig lune på den 190 cm teenager, og det er Everton. De har angiveligt kontakt til spillerens agent og skulle lokke med en lettere vej til spilletid end de andre klubber kan.

Alexander Isaks førsteholdskarriere er stadig meget ung, da han fik sin seniordebut tilbage i februar måned. Han har siden scoret ti mål i 24 Allsvenskan-kampe.

Annonce