Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top fem: De bedste makkerpar i denne sæson

Af Gustav Tornby
27.11.2015 Kl. 02:20
Nogle klubber er meget afhængige af to spillere - Squawka kigger her nærmere på sæsonens fem bedste makkerpar.

1. Jamie Vardy og Riyad Mahrez – Leicester City: 
Hvis man for tre måneder siden havde sagt, at Jamie Vardy og Riyad Mahrez ville toppe denne liste, ville man formentlig blive smidt over i skammekrogen. Alt andet lige er dette tilfældet, og det skyldes mange ting. Jamie Vardy topper topscorerlisten i Premier League. Endvidere er kreative Riyad Mahrez den mest scorende midtbanespiller i Premier League med syv mål, og den flyvende algier har også lagt op til seks mål. Trækker man Mahrez og Vardys mål fra Leicesters sæsontotal, så har de blot scoret otte mål i denne sæson – I så fald ville der nok ikke være tale om en top fire-placering. 

2. Mesut Özil og Alexis Sanchez – Arsenal FC: 
Mesut Özil og Alexis Sanchez skiftede til Arsenal i henholdsvis år 2013 og 2014, men det er i denne sæson, at de to offensive profiler endelig har udviklet en forståelse for hinanden. De tidligere La Liga-profiler har glemt alt om deres El Clasico-rivaliseringer og har hjulpet The Gunners godt på vej mod denPremier League-titel, de tørster så meget efter. 3-0-sejren over Dinamo Zagreb i Champions League tirsdag aften viste, hvor vigtige de to midtbanespillere er for hinanden og klubben. 

3. Ross Barkley og Romelu Lukaku – Everton FC: 
Et af de yngre tag-teams på denne liste skal findes i Ross Barkley og Romelu Lukaku. Begge spillere har været i formidabel form i denne sæson for the Toffees og har 14 ligamål i alt. De har dermed hjulpet Roberto Martinez' hold op på syvendepladsen i Premier League. Forståelsen de to imellem kom perfekt til syne i weekendens 4-0-sejr over Aston Villa, hvor hver af de to scorede to gange og nedlagde Remi Gardes mandskab med stil. 

4. Dele Alli og Eric Dier – Tottenham Hotspur: 
Et ikke-offensivt par med en nyopbygget midtbane-forståelse, der har fået masser af ros fra danske såvel som britiske eksperter. De kan ende med at få samme succes for det engelske landshold. Alli og Dier er helt nye i deres respektive positioner på to forskellige måder. Alli er helt ny for Tottenham, da han skiftede til klubben i sommers fra MK Dons, mens Dier først til denne sæson er blevet rykket op på midtbanen. Alt andet lige har de to engelske landsholdsspillere taget godt imod den nye udfordring, og Tottenham-fansenes nyfundne optimisme i denne sæson skyldes i høj grad de to spillere. 

5. Troy Deeney og Odion Ighalo – Watford FC: 
Watford har fået et glimrende retur til Premier League i denne sæson, hovedsageligt på grund af deres to angribere, Odion Ighalo og Troy Deeney. Parret har i alt scoret 10 ligamål. Derfor har the Hornets fået en 13. plads i ligaen og har allerede hentet 16 dyrebare point. Ighalo hovedsageligt har imponeret siden skitet til Vicarage Road i sidste sæson, og partnerskabet, som han har dannet med klubbens kaptajn, Troy Deeney, fortsætter med at vokse, og giver Watford en god mulighed for at blive i ligaen til trods for dårlige forudsætninger med en ny manager og et hav af nye spillere. 

Annonce