Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 20: Bedste reservekeepere i Premier League

Af Kalle Thue Gregersen
27.07.2015 Kl. 20:18
Squawka har kigget nærmere på de 20 Premier League-klubbers reservekeepere, og de har udarbejdet en top 20 over, hvem der har den bedste reservekeeper i Premier League.

1. Asmir Begovic – Chelsea

Chelsea solgte en verdensklassekeeper i form af Petr Cech til Arsenal, men de var hurtige til at erstatte den erfarne tjekke. Ind kom Asmir Begovic fra Stoke, og den bosniske sidste skanse har stået på et kontinuerligt niveau over de seneste sæsoner for Stoke City. Begovic kommer, efter alt at dømme, til at stå i skyggen af stortalentet Thibaut Courtios, men mon ikke Begovic kommer i spil i cupturneringerne.

2. David Ospina – Arsenal

David Ospina erobrede buret hos The Gunners i sidste sæson, men tilgangen har Petr Cech betyder, at colombianeren bliver degraderet til andetvalg igen. Wojciech Szczesny er angiveligt meget tæt på en lejeaftale med AS Roma, og det må betyde, at Ospina har overbevist Wenger om, at han skal være backup til Cech i stedet for polakken, som til tider har være udskældt. Arsenals målmandspost har vaklet lidt de seneste år, men nu ligner det, at de er kommet efter det, siden Jens Lehmann indstillede karrieren.

3. Sergio Romero – Manchester United

Sergio Romero er en helt dugfrisk spiller i United-trøjen, og det er svært at forudse, hvordan målmandssituationen er hos The Red Devils, da både Valdes og de Gea rygtes væk fra klubben. Den argentinske keeper er dog en dygtig målmand, da han har leveret forrygende på landsholdsniveau, mens Romero har svært det sværere ved at etabelere sig på klubniveau. Med tilgangen af Romero, ligner det dog et ’adios’ til Valdes, og Romero kommer derfor til at være backup til David de Gea.

4. Willy Caballero – Manchester City

Caballero henviste i en kort periode førstevalget Joe Hart til bænken, men den stærke englænder genvandt sin position som førstevalg. Den tidligere Malaga-keeper er utvivlsomt et godt alternativ, hvis Hart render ind i en skidt periode eller bliver skadet.

5. Michel Vorm – Tottenham

Da Tottenham hentede Vorm i Swansea, blev der spekuleret i, om The Lilywhites ville sælge Hugo Lloris, men den franske keeper er stadig at finde i London-klubben. Vorm er gået hen og blevet Tottenhams cup-keeper, og den hollandske målmand virker overordnet tilfreds med tilværelsen under Mauricio Pochettino.

6. Maarten Stekelenburg – Southampton

For få sæsoner siden, var Stekelenburg en eftertragtet herre, og han blev sågår rygtet til Manchester United, men han endte med et ophold i Roma, der ikke viste sig at være en succes. Siden har han været forbi Fulham og Monaco, men nu skal han give konkurrence til den brølstærke Fraser Forster. Stekelenburg har med sine uheldige karrierevalg mistet pladsen som Hollands førstemålmand, men Southampton er i den kommende sæson med i fire turneringer, så mon ikke den tidligere Ajax-keeper får chancen for at vise sig frem.

7. Boaz Myhill – West Bromwich

Ben Foster har været forrygende for The Baggies over de seneste sæsoner, men han har dog haft flere skader. Myhill, som har ageret backup, har dog vist sig at være en fremragende substitut, men det er måske ikke så mærkeligt, når den amerikanskfødte waliser har stået knap 300 kampe for Hull City.

8. Alex McCarthy – Crystal Palace

McCarthy er et nyt ansigt på Selhurst park, og han er formentlig udset til at tage over for Julian Speroni på sigt. McCarthy har været ude på utallige lejeophold, men den 25-årige englænder har vist prøver på sit talent, da han vogtede buret for Reading. I sidste sæson var han backup i QPR, og det kommer han nok også til at være i Crystal Palace, så længe Speroni vedligeholder sit høje niveau.

9. Joel Robles – Everton

25-årige Robles tog over for Tim Howard i sidste sæson, da amerikaneren sad ude med en skade, og her leverede spanieren et formidabelt stykke arbejde. Martinez har tiltro til, at Howard kan vende tilbage til sit høje niveau, men hvis det glipper, står Robles klar i kulissen til at overtage den aldrende amerikaners plads.

10. Adam Federici – Bournemouth

Oprykkerne har fået sammensat et imponerende målmands-setup. Arthur Boruc og Adam Federici skal kæmpe om målmandspladsen, hvor Boruc ser ud til at trække det længste strå. Federici stod fantastisk for Reading i sidste sæson, der nåede til semifinalen i FA Cuppen. Den 30-årige australier bliver dog husket for sit drop mod Arsenal i semifinalen, men han er uden tvivl en dygtig målmand, der nok skal få sine chancer for oprykkerne.

11. Vito Mannone – Sunderland

Mannone og Costel Pantilimon har måske den tætteste målmandsduel i Premier League, men Dick Advocaat foretrækker den tårnhøje rumæner. Mannone holder dog Pantilimon i kort snor, og han er klar til at agere førstevalg, hvis Pantilimon ikke lever op til Advocaats tillid.

12. Shay Given – Stoke

Given har med sine 39 år bevæget sig ind i karrierens efterår. Til stor ærgrelse for Jakob Haugaard har Given skubbet danskeren ned som tredjevalg, men Given er ikke den keeper, han har været. Shotstopperen var i sit livs form, da han var sidste skanse i Newcastle, hvor Alan Shearer bombede den ene kasse ind efter den anden, men Stoke giver højst sandsynligt den talentfulde Jack Butland chancen som førstekeeper.

13. Kristoffer Nordfelt – Swansea

Nordfelt er til denne sæson blevet hentet i Heerenveen, da Gerhard Tremmel tilkendegav, at han ikke ville fornye sin kontrakt med den walisiske klub. Tremmel gjorde et godt stykke arbejde, når der var brug for ham. Lukasz Fabianski er førstevalg på Garry Monks mandskab, og 26-årige Nordfeldt skal give polakken kamp til stregen. Nordfeldt har masser af førsteholdserfaring, og han har også fem landskampe for Sverige på cv’et.

14. Adam Bogdan – Liverpool

Bogdan går fra at være elsket af fansene i Bolton til at blive backup for Simon Mignolet, som har forbedret sit niveau, efter Brad Jones tog hans plads. Den ungarske keeper mangler dog at bevise sig på det allerhøjeste niveau, og han virker til at være ret modtagelig over for skader.

15. Rob Elliot – Newcastle

Tim Krul rendte ind i en skade i sidste sæson, og her formåede Elliot ikke at slå til, og den unge Jan Alnwick blev i stedet foretrikket. Dermed ligner Elliot ikke en mand, som de satser på i det nordengelske, og det forventes ikke, at han kan skrive mange flere kampe på sit cv for The Toons.

16. Mark Schwarzer – Leicester

Premier League-legenden er med sine 42 år ikke den stabile keeper, som han har været. Kasper Schmeichel sidder tungt på keeperposten i Leicester, og man kan ikke forestille sig, at Schwarzer bliver kastet i spil, medmindre den danske legendesøn bliver skadet. Dog er den tidligere Fulham-keeper særdeles brugbar i omklædningsrummet og på træningsbanen, da han besidder uvurderlig erfaring.

17. Mark Bunn – Aston Villa

Mark Bunn er kommet til Villa Park i dette transfervindue fra Norwich. Den 30-årige englænder er dog ikke udset til at være andet en backup for Brad Guzan, som er en poulær herre blandt Villa-tilhængerne. For nyligt florede der dog rygter, om at klubber kunne købe Guzan, men den tidligere Chivas USA-målmand ser dog ud til at blive hos Tim Sherwood og co.

18. Darren Randolph – West Ham

Den irske målmand er en blandt mange nye ansigter i West Ham. Adrian er en fanfavorit i London-klubben, og derfor skal Randolph kun være klar, hvis Adrian bliver ukampdygtig. Det er dog ikke utænkeligt, at den tidligere Birmingham-målmand kan blive kastet for løverne i cup-kampene.

19. Giedrius Arlauskis – Watford

Hvem er han? Arlauskis er en ukendt skikkelse, og han er ny spiller i Watford. Den litauiske keeper må dog komme til England med en ordentlig bunke selvtillid, da han vandt den hjemlige ’Treble’ med Steaua Bukarest i sidste sæson. Den tidligere Tottenham-keeper, Gomes, kommer dog til at være førstevalg hos oprykkerne.

20. Declan Rudd – Norwich

Rudd har været andetvalg i Norwich i en evighed. Siden 2008 har englænderen kun fået 10 kamp for Kanariefuglene, og derfor glemmer folk ham måske, derfor kan han ikke blive kåret til andet end den ringeste reservekeeper i Premier League. Rudd har dog flere ungdomslandskampe for England på cv’et, men det er aldrig blevet til mere.  

Annonce