Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Top 20: Bedste klubber i Europa over de seneste fire sæsoner

Af Marcus Sørensen
06.06.2017 Kl. 11:03
Manchester City og Chelsea er eneste engelske hold i top 10 på Gracenotes liste over de bedste præsterende fodboldhold i Europa over de seneste fire år.

Efter hver sæson leverer Gracenote, der indsamler sportsdata, en liste over de bedst præsterende hold i Europa over de seneste fire sæsoner.

Pointene, der gives til klubberne, udregnes ved, at man får/mister point, når der tabes eller vindes i både indenlandske og udenlandske turneringer. Des større afstanden mellem de to hold er i en kamp, des større udslag giver den rent pointmæssigt. Samtidig gør Gracenote også forskel på ligaerne ved at kigge på, hvordan de klarer sig i Europa, så der på den måde er forskel på at vinde kampe i den franske liga og i Spanien, England eller Tyskland, der rangeres højere.

Dette års ranking rækker fire sæsoner tilbage, men den netop overståede sæson tæller omtrent for 2/3 af dataen i Gracenotes algoritme.

Nedenfor ses tabellen, der viser det totalte antal point på listen samt hvor mange placeringer klubberne er gået frem eller tilbage siden sidste år.

Chelsea og Manchester City er eneste engelske hold i top 10, mens Arsenal, Tottenham, Manchester United og Liverpool er med i top 20.

Opsummerer man hele listen, har Bundesligaen flest klubber i top 100 med 16 klubber, efterfulgt af La Liga med 15 og Premier League med 14.

Annonce