Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tilfreds Pochettino: Vi kan konkurrere med Real Madrid

Af Redaktionen
18.10.2017 Kl. 06:56
Mauricio Pochettino er særdeles glad for, at hans Spurs-hold viste sig konkurrencedygtige mod Real Madrid.

Mauricio Pochettino og Tottenham stod tirsdag aften overfor en styrkeprøve, som mange havde vurderet dem for svage til. Man stod imod på Santiago Bernabeu mod mægtige Real Madrig og netop dét faktum var efter kampen det vigtigste for manager Pochettino, der var mindre bekymret om selve resultatet:

– Det her var en mulighed for at vise, at vi kan konkurrere, og den her kamp er fundamental for os på et mentalt niveau, siger Mauricio Pochettino ifølge Sky Sports og fortsætter:
 
– Vi er et hold, der er stadig er under opbygning. Sidste år fik vi syv point i seks gruppekampe – nu har vi syv efter tre kampe. Sidste år var det ærgerligt, vi ikke gik videre i en turnering, vi var meget glade for, men vi har taget et kæmpe skridt fremad.
 
– Vi udvikler klubbens potentiale for fremtiden, hvilket er stort for os.
 
– Resultatet er det mindst  vigtige. Målet var at være i stand til at konkurrere med Real Madrid, og det formåede vi at gøre, og det gjorde mig mere end glad, siger Mauricio Pochettino.
 
Real Madrid tog teten i tirsdagens møde med Tottenham Hotspurs, men gæsternes Harry Kane viste endnu engang skarphed. Den engelske angriber ramte en afslutning med hælen, og så Raphael Varane rettede bolden af og sendte den i eget net. Cristiano Ronaldo sikrede pointet til Real Madrid på straffespark i slutningen af første halvleg. Slutresultatet blev dermed 1-1.
 
Andetsteds i gruppen stod APOEL lige med Dortmund i et opgør, som også sluttede 1-1. Dermed er Spurs og Real Madrid suverænere favoritter til at gå videre fra gruppen – begge med syv point for tre kampe.
Annonce