Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Middlesbrough-spiller vil være klubbens manager

Af Mahmoud Menhem
18.03.2017 Kl. 07:39
Den tidligere angriber i Middlesbrough, Fabrizio Ravanelli, ønsker at blive klubbens næste manager.

Tidligere på ugen kom det frem, at Middlesbrough havde opsagt samarbejdet med manager Aitor Karanka, der dermed er færdig i Premier League-klubben.

Dermed skal klubben ud og finde en ny manager til det tomme managersæde, og her er flere blevet nævnt.

Guus Hiddink, der i to perioder har været i Chelsea, og Nigel Pearson, der var i Leicester før Claudio Ranieri, er begge blevet nævnt som mulige emner.

Men nu melder en gammel kending sig også ind i spillet og udtaler, at han gerne vil overtage roret i klubben.

Det drejer sig nemlig om den 48-årige Fabrizio Ravanelli, der tidligere har spillet som angriber i klubben i en enkelt sæson.

Fabrizio Ravanelli fortæller nemlig, at det er hans helt store drøm at vende tilbage til klubben som manager.

– Jeg er virkelig ked af, at Karanka blev fyret, udtaler Fabrizio Ravanelli ifølge The Sun.

– I sidste sæson gjorde han et utroligt stykke arbejde, men han har nok haft nogle problemer i denne sæson, fortsætter Ravanelli.

– Men selvfølgelig vil jeg gerne blive den nye manager. Det er mit store mål og min drøm at komme tilbage.

– Jeg er og vil være så glad og stolt, hvis jeg bliver den nye manager for Middlesbrough i næste sæson.

Annonce