Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere manager: Tottenham et niveau under Madrid

Af Mads Gluud
17.10.2017 Kl. 09:30
Ifølge tidligere træner Juande Ramos er Real Madrid et niveau over Tottenham, før de to mødes senere i dag.

Både Tottenham og Real Madrid har begge vundet mod Dortmund og Apoel i gruppe H.

Der er dermed tale om et topopgør i gruppen, når de to i aften mødes på Bernabeu.

Men det vil ikke være et problem for Madrid at vinde, siger tidligere manager for både Tottenham og Real Madrid Juande Ramos.

– Det er en speciel kamp. Jeg synes, Tottenham er vokset meget, siden jeg var der. Begge kampe (mellem Real Madrid og Tottenham red.) vil blive meget lige og specielle.

– Jeg tror, at Madrid i øjeblikket er et niveau over Spurs. De er mestre, de er på højt niveau. Jeg tror, andenpladsen vil være mellem Dortmund og Tottenham, og Madrid er favoritter, siger Ramus ifølge Goal.

Juande Ramos vandt ligacuppen med Tottenham for knap 10 år siden og er altså den sidste træner, der vandt et trofæ med klubben.

Annonce