Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere landstræner: Ikke vær sur på Southgate, Klopp

Af Gustav Tornby
29.03.2017 Kl. 11:51
Sven-Göran Eriksson fortæller Liverpool-manager Jürgen Klopp, at det ikke giver mening at være sur på Gareth Southgate over, at Adam Lallana vender tilbage fra det engelske landshold med en skade.

Adam Lallana er ude den kommende måneds tid efter han pådrog sig en lårskade i en landskamp mod Litauen søndag. 

Til trods for, at Lallana i en video ses klage over skaden i pausen, spillede han alle 90 minutter og var blandt andet med til at assistere Jamie Vardys 2-0-mål på Wembley. 

Det skulle efter sigende have fået Jürgen Klopp op i det røde felt. 

Den tidligere engelske landstræner, Sven-Göran Eriksson, mener dog ikke, at der er grund til, at tyskeren er sur. 

– Der er altid risiko for at blive skadet, når man spiller fodbold. Som manager for en klub er man selvfølgelig skuffet, da man har brug for sine egne spillere til at være klar til den næste kamp, men sådan er livet i fodboldverdenen, fortæller han til talkSPORT. 

– Det betyder ikke noget, om man bliver sur eller ej, slutter han. 

 

Annonce