Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Arsenal- og Chelsea-spiller på radaren hos United

Af Jeppe Augustsen
11.02.2016 Kl. 20:40
Ifølge den franske avis, L'Equipe, er Lassana Diarra på ønskelisten hos Manchester United.

Der er allerede godt gang i transferrygterne frem mod sommerens transfervindue, og i disse dage er utallige spillere blevet rygtet til Manchester United med Jose Mourinhos mulige ankomst til sommer.

Der har derfor været mange spekulationer om, hvem han har i sinde at bringe til Old Trafford.

Nu melder den franske avis, at De Røde Djævle også har den tidligere Arsenal- og Chelsea-spiller, Lassana Diarra, som et muligt transferemne til sommer.

Den 30-årige franskmand spiller til daglig i Marseille, hvor hans kontrakt udløber sommeren 2019.

Chelsea hentede Lassana Diarra i Le Havre tilbage i 2005, og to år senere solgte man ham til ærkerivalerne fra Arsenal. Efter et halvt år i Arsenal gik turen mod Portsmouth, der købte ham for £5,5 millioner.

Annonce