Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry: Chelsea kommer stærkere tilbage

Af Mads Bye Marboe
30.05.2016 Kl. 16:16
John Terry er overbevist om, at Chelsea kommer til at kæmpe om trofæer igen efter sommerpausen.

Chelsea oplevede en skuffende 2015/16-sæson, hvor man måtte fyre Jose Mourinho. Guus Hiddink tog over, men hollænderen kunne ikke føre klubben til mere end en 10. plads.

Dette er selvfølgelig langt under Chelsea-standarder, og derfor har man til den kommende sæson hentet Antonio Conte ind som ny manager. John Terry håber, at italieneren kan føre The Blues tilbage på sporet.

– Jeg er meget glad for at have skrevet under endnu et år. Det bliver mit 22. år i Chelsea, så jeg er selvfølgelig glad. Jeg har været her forfærdelig længe, udtaler han til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg ser også frem til at arbejde under den nye manager. Det er en spændende tid for os, og forhåbentlig kan vi forbedre os efter en skuffende sæson i år. I en stor klub som Chelsea, som i alle andre klubber, vil man vinde trofæer og være med i turneringerne indtil det sidste.

– Det var vi ikke i den forgangne sæson, så vi skal lære af det, og forhåbentlig kan vi komme tilbage og kæmpe om trofæer til næste år.

Antonio Conte begynder som manager for London-klubben, når han har færdiggjort det forestående EM med Italien, som han på nuværende tidspunkt er landstræner for.

Annonce