Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Manchester United er imod transfervindue-ændring

Af Morten Bruun Jørgensen
17.08.2017 Kl. 08:26
Transfervinduets deadline kan blive ændret fra næste sommer, men det er ikke med Manchester Uniteds gode vilje.

Tidligere på ugen kom det frem, at Premier League-klubberne kan se frem til at skulle handle hurtigere fra næste sommer. Sommerens deadline for transfervinduet er angiveligt meget tæt på at blive fastsat til sæsonstarten i Premier League.

Det vil altså betyde, at Premier League-klubberne ikke længere kan købe nye spillere, når først sæsonen er gået i gang. Men den mulige ændring falder, ifølge the Telegraph, ikke i god jord hos Manchester United.

Manchester United er angiveligt bekymrede for, at det kan svække de engelske klubber på europæisk plan, at de ikke kan få lov til at handle, efter sæsonen er påbegyndt.

Klubber udenfor England vil have mulighed for at købe spillere fra Premier League, mens de endvidere også kan forstærke sig forud for vigtige kvalifikationsopgør til Europa League eller Champions League.

Foruden Manchester United er Watford også bekymrede for den mulige regelændring, og der er ifølge Karren Brady fra West Ham også yderligere én klub, som ikke er begejstret. 

Annonce