Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Leicester overvejer at afgive nyt bud på Evans

Af Morten Bruun Jørgensen
18.06.2017 Kl. 17:47
Leicester er angiveligt ved at forberede et nyt bud på Jonny Evans fra West Bromwich.

For nogle dage siden skrev den engelske avis, Daily Mail, at Leicester havde fået et bud på West Bromwich-profilen, Jonny Evans, afvist. Efterfølgende hentede the Foxes Harry Maguire i Hull for £17 millioner.

Dermed kunne det tyde på, at Leicesters interesse i Evans var stilnet af, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Ifølge the Telegraph overvejer Leicester i øjeblikket, om de skal afgive et nyt bud på den tidligere Manchester United-spiller.

Leicesters første bud lød på £10 millioner, og beskeden fra West Bromwich var klar – Jonny Evans var ikke til salg for nogen pris. Alligevel vil mestrene fra 2015/16 nu alligevel måske forsøge sig med et nyt bud på den nordirske landsholdsspiller.

The Telegraph skriver også, at the Foxes har været interesserede i Ben Gibson fra Middlesbrough, men de utilfredse med nedrykkernes vurdering af englænderens pris.

Derudover hævder avisen, at Craig Shakespeare også er ude efter Kelechi Iheanacho og Gylfi Sigurdsson, mens Ahmed Musa er blandt de spillere, som forventes at forlade klubben i løbet af sommerens transfervindue.

 

 

Annonce