Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på Sunderland og Burnley: Hjerteproblemer kan fremtvinge karrierestop

Af Marcus Sørensen
29.09.2016 Kl. 07:47
Charles N'Zogbia var tæt på både Sunderland og Burnley denne sommer, men nu ser det ud til at kunne ende med et karrierestop.

Charles N'Zogbias kontrakt udløb denne sommer i Aston Villa, der rykkede ud af Premier League.

I løbet af sommerens transfervindue var midtbanespilleren på prøve i Sunderland, ligesom han angiveligt var tæt på at skifte til Burnley.

Det endte dog med ingenting for N'Zogbia, der stadig er uden klub.

I denne uge så det dog ud til, at det nærmede sig enden for 30-årige N'Zogbia, der skulle til lægetjek i franske Nantes.

Franskmændene opdagede dog nogle hjerteproblemer, der gør, at man har været nødsaget til at tage yderligere tests. Det skriver den franske avis L'Equipe.

De nye prøver skal give svar på, om N'Zogbia bliver nødt til at stoppe karrieren på grund af hjerteproblemer, hvilket et Nantes-nej vil betyde.

Annonce