Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv grunde: Derfor vil man ikke møde Liverpool lige nu

Af Gustav Tornby
30.11.2015 Kl. 13:25
Liverpool fik sin tredje sejr i træk mod Swansea søndag aften. Squawka kigger her nærmere på syv grunde til, at man ikke vil møde the Reds lige nu.

1. De er utroligt uforudsigelige 
Om det er på grund af skader eller via Jürgen Klopps taktiske dispositioner, så gør Liverpools rotationsprincipper, at det er svært for modstanderholdene at analysere, hvilken udgave af Liverpool-holdet, man står foran. Klopp har ligeledes valgt at spille en masse unge spillere i hans startopstilling, og eftersom unge spilleres præstationer svinger utroligt meget, så gør det ikke just en kamp mod Liverpool meget lettere. 

2. Der er meget fart på holdet
Under Klopp lignede det flere gange, at Liverpool havde problemer med at komme op i gearet, og igang. Det skyldes måske, at han ofte spillede en formation med en diamant på den central midtbane, men under Klopp har det virket til, at de to backs, Nathaniel Clyne og Alberto Moreno, har været i deres és. Endvidere bruger Klopp Jordon Ibe langt mere – i går gav det sågar pote, da Ibe fremtvang straffesparket, der afgjorde kampen mod Swansea. 

3. Nøglespillerne vender tilbage fra skader
I sine første par uger som Liverpool-manager stod Jürgen Klopp over for et Liverpool-mandskab, der var meget ramt af skader. Philippe Coutinho havde problemer, Jordan Henderson havde problemer og Daniel Sturridge har altid problemer. De to førstnævnte er snart oppe i fulde omdrejninger, mens man kan håbe på, at man passer lidt mere på Sturridge, der har gået glip af flere kampe end han har spillet i tiden på Anfield.

4. Der er selvtillid overalt
En noget simpel årsag, men det er også en meget tydelig årsag. Hidtil har man blot fået et enkelt nederlag under Jürgen Klopp, og det er man allerede kommet videre fra. Det virker som om, at Jürgen Klopp har fået rystet Liverpool-mandskabet godt og grundigt sammen, og hvad kan det ikke blive til, når Steven Gerrard kommer og giver sine idéer med.

5. Klopp har forbedret defensiven
Liverpool har under Klopp holdt imponerende fire clean sheets. Endvidere lukkede Liverpool i denne sæson mere end et mål ind to gange under nordireren mod West Ham og Aston Villa, mens det blot er sket en enkelt gang under Klopp, mod Crystal Palace. 

6. Marginal-spillerne gør det meget bedre
Når Klopp har måtte lave ændringer på grund af skader eller karantæner, har de spillere, der er kommet ind, imponeret meget. Allen gjorde det godt mod Bordeaux i sidste uge, mens Joao Teixeira imponerede i Capital One Cup-opgøret mod Bournemouth i oktober. Kolo Touré gjorde det fint mod Bordeaux, mens Dejan Lovren har gjort det glimrende i Mamadou Sakhos fravær. 

7. Europa League holder snart pause i et stykke tid – og de er allerede videre
Liverpool har kun formået at vinde én kamp lige efter en Europa League-kamp under Klopp – en sejr, der kom i weekendens kamp mod Swansea. De spillede uafgjort mod Southampton og tabte til Crystal Palace efter de to møder med Rubin Kazan hjemme og uge, men eftersom europæisk fodbold snart stopper i et par måneder, så har Liverpool mere pause mellem sine kampe. 

Annonce