Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea-boss: Chelsea-kampen bliver speciel for mig

Af Marc Stig Christensen
22.02.2017 Kl. 09:59
Paul Clement ser frem til weekendens opgør mod Chelsea, der ikke er en hvilken som helst kamp for ham.

Paul Clement har en stor fortid i Chelsea, hvor han over to perioder tilbragte mange år. Han startede i 1995 som træner på klubbens ungdomsakademi, som han varetog ved siden af et job som idrætslærer. Han arbejdede sig senere op i hierakiet og endte faktisk som assistent for Carlo Ancelotti, da han var manager på Stamford Bridge.

– Det er første gang jeg skal tilbage dertil. Jeg forlod klubben i 2011, men holder stadig kontakten ved lige med flere folk i klubben, og jeg kender op til flere både i senior- og ungdomsafdelingen. 

– Det er en klub, som jeg har en lang fortid i. Det bliver en stor dag for os alle, og i høj grad for mig personligt, har Paul Clement fortalt i et interview til BBC Wales Sport.

44-årige Paul Clement fulgte efter Chelsea-tiden med Carlo Ancelotti rundt i flere klubber. Han var således hans assistent i både PSG, Real Madrid og senest i Bayern München, inden han blev tilbudt jobbet som manager i Swansea.

Annonce