Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svensker åbner op om Manchester United

Af Gustav Tornby
21.03.2017 Kl. 21:40
Victor Lindelöf åbner op omkring januarrygterne, der satte ham i forbindelse med et skifte til Manchester United.

Victor Lindelöf blev i januars transfervindue meldt meget tæt på et skifte til Old Trafford. 

Et skifte endte dog ikke med at materialisere sig, og svenskeren forlængede i stedet sin kontrakt hos Benfica med et enkelt år. 

Nu taler han ud om rygterne. 

– Det føles godt, at jeg har forlænget med et år. Jeg nyder at spille for klubben og føler, at jeg udvikler mig hver dag. Det var et nemt valg. Begge parter var tilfreds og de ønskede at give mig et tegn på, at de er tilfreds med det, jeg har opnået i klubben, fortæller Lindelöf til Expressen. 

– Meget er blevet skrevet, men det er ikke noget, jeg har fokuseret på. Jeg har altid fokuseret på det, der betyder noget for mig – og det er holdet. Rygterne gør ingen forskel for mig. 

– Som jeg har sagt, så trives jeg i Benfica og det er der, mit fokus har været. En masse er blevet skrevet og jeg har ikke sagt noget, jeg har bare været fokuseret. 

– Jeg har en lang kontrakt i Benfica og jeg trives der. Det er en stor klub og jeg udvikler mig hver dag. Jeg er kun 22 år gammel og har ikke travlt, slutter han. 

Annonce