Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Svensk avis: Liverpool følger svensk stortalent

Af Søren Nørgaard
22.10.2016 Kl. 09:40
Den svenske avis Ekspressen skriver, at Liverpool følger det svenske stortalent Alexander Isak.

Manchester United kunne denne sommer præsentere den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic, der kom til klubben på en fri transfer fra franske Paris St. Germain. Nu kan De Røde Djævles ærkerivaler fra Liverpool være på vej til at hente den næste Zlatan Ibrahimovic til Anfield. 

Den svenske avis Ekspressen skriver lørdag, at The Reds følger AIK´s 17-årige angriber Alexander Isak tæt. Den unge angriber har imponeret i den svenske liga i denne sæson, hvor han har spillet 20 kampe og scoret ni mål. 

Det er grundet hans præstationer i Allsvenskan, at de svenske medier er begyndt at sammenligne ham med den største svenske fodboldspiller gennem tiderne. Zlatan Ibrahimovic blev også i en ung alder solgt til hollandske Ajax, hvorefter karrieren virkelig tog fart. 

Alexander Isak har kontrakt med AIK frem til sommeren 2018. 

Annonce