Sven-Göran Eriksson: Fantastisk hvis Rooney kommer til Kina
De seneste dage har der floreret flere rygter i de engelske medier om, at det kinesiske fodboldforbund vil forsøge at bringe Wayne Rooney til den kinesiske fodboldliga.
Nu udtaler den tidligere landstræner for det engelske landshold, Sven-Göran Eriksson, der i øjeblikket står i spidsen for kinesiske Shanghai SPIG, at det ville være fantastisk, hvis Rooney kom til den kinesiske liga.
– Det ville være fantastisk, hvis han kunne komme til Kina. Vi har allerede berømte spillere som Robinho, Asamoah Gyan og Demba Ba, og de har tilbragt noget specielt, udtaler Sven-Göran Eriksson til The Sun.
– Men Rooney er selvfølgelig på et helt andet niveau. Han er top, top, top – i den samme kategori som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, fortsætter Eriksson.
– Rooney ville tage denne liga til et helt andet niveau. Alle i Kina kender superstjernerne som ham.