Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderlands Januzaj er tilbage på træningsbanen

Af Mads Bye Marboe
28.10.2016 Kl. 15:53
David Moyes har bekræftet, at Adnan Januzaj igen træner med resten af Sunderland-truppen.

Sunderland lejede i sommer Adnan Januzaj hos Manchester United, hvor David Moyes tidligere har været manager.

Kantspilleren har ikke optrådt for The Black Cats siden slutningen af september på grund af en skade, men den skotske manager kan fredag bekræfte, at belgieren er tilbage på træningsbanen og på vippen til at spille mod Arsenal lørdag eftermiddag.

– Adnan Januzaj trænede i går og skal være med i dag, så det er muligt, at han er en del af truppen (til weekenden), men vi må vente og se.

Den tidligere Everton-manager kommer samtidig med en opdatering på Jason Denayer og Lee Cattermole.

– Jason Denayer skal træne med i dag, men det er måske for tidligt for ham. Jeg har set alle andre end ham.

– Jeg så Lee Cattermole løbe, og det betyder forhåbentlig, at han er på vej tilbage, men han har haft perioder, hvor han har været ude at løbe og efterfølgende har haft det skidt. Jeg har ikke hørt, hvordan det gik i dag.

Januzaj pådrog sig skaden den 24. september, da man hjemme på Stadium of Light tabte 2-3 til Crystal Palace.

Annonce