Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderland-angriber: Moyes har tæsket os

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
29.09.2016 Kl. 17:22
Sunderland har fået en forfærdelig sæsonstart, og det er de kommet til at bøde for ifølge Victor Anichebe.

Det er kun blevet til et point i seks kampe for David Moyes og Sunderland, og det ser igen i år ud til, at Black Cats skal kæmpe for at undgå nedrykning. Sunderland har ikke vundet en kamp i august eller september siden 2012. I lørdags havde man alle muligheder, da Jermain Defoe scorede til 2-0 efter 60 minutter imod Crystal Palace, men det endte med et nederlag på 3-2.

Ifølge Sunderland-angriber Victor Anichebe, som også spillede under Moyes i Everton, har skotten tæsket sine spillere i den her uge og givet dem besked på at tage ansvar for deres fejl.

– Chefen tager ingen fanger. Han angriber alle. Han er tilbage til den måde, som han plejer at være på. Han tæsker os og fortæller os om form, forsvarsspil og grundpillerne i fodbold, siger Anichebe ifølge The Mirror.

– Fansene er frustererede. Folk kan tro, at vi ikke bekymrer os. Den slags nederlag (som imod Crystal Palace, red) er ikke rare. Vi gav alt og gjorde det godt, men ender med at tabe lige til sidst. Det var dumt. Et kvalmende nederlag.

Sunderland har brug for point på kontoen, og de får muligheden på lørdag, når West Bromwich kommer på besøg.

Annonce