Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sturridge og Chamberlain sendte Liverpool og Arsenal videre i EFL Cup

Af Jeppe Augustsen
25.10.2016 Kl. 20:41
Daniel Sturridge og Alex Oxlade-Chamberlain blev begge dobbelt målscorere, da både Liverpool og Arsenal sikrede sig videre avancement i den engelske EFL Cup.

Der var igen engelsk fodbold på programmet denne tirsdag aften, da der skulle spilles flere kampe i fjerde runde i EFL Cup.

Liverpool havde besøg af Tottenham, hvor både Jürgen Klopp og Mauricio Pochettino sparede flere af profilerne. 

Daniel Sturridge var med fra start, og han blev en vigtig spiller for The Reds. I første halvleg gjorde han det til 1-0, og i anden halvleg udbyggede han føringen til 2-0. 

Med et kvarter igen kom der spænding tilbage i opgøret, da Tottenham fik tildelt et straffespark, som Vincent Janssen tog sig sikkert af. Det lykkedes dog ikke for gæsterne at få det udlignende mål, og dermed tog Liverpool en sejr på 2-1.

Arsenal havde besøg af Reading, og Arsene Wenger havde også flere af reserverne med i startelleveren. Det endte med en sikker 2-0-sejr til The Gunners, hvor Alex Oxlade-Chamberlain stod for begge mål.

Også Hull var i aktion, og de gæstede Bristol City på Ashton Gate Stadium, hvor de kunne forlade banen med en 2-1-sejr.

 

Annonce