Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stones: Guardiolas ord har magt - han taler kun til holdmøder

Af Lasse Callesen
21.03.2017 Kl. 09:57
John Stones lovpriser Pep Guardiola og fortæller, at manageren sjældent sludrer i hverdagen.

Manchester City har måske ikke haft den drømmesæson, som mange af klubbens fans havde håbet på under Pep Guardiola. ikke desto mindre, så har der været glimt af godt spil fra The Citizens, der senest spillet 1-1 med Liverpool og indtager en tredjeplads i Premier League.

Mens manager Pep Guardiola lover, at næste sæson bliver bedre, så hyldes han også af spillerne. Blandt andet forsvarsspilleren John Stones, der kalder Pep for 'verdens bedste' og desuden fortæller, at spanieren ikke taler meget i det daglige.

– Guardiola taler kun til holdmøder, eller hvis han vil fortælle én noget individuelt – som regel taktisk. Jeg synes, det er en god kvalitet at have som manager. Jeg kan godt lide dét med, at han han giver små bidder her og der, i stedet for at man bliver fyldt med for mange ting hele tiden, siger John Stones til avisen The Daily Mail og fortsætter:
 
– Jeg synes, han er den bedste manager i verden, og det var da også derfor, jeg gerne ville arbejde med ham. Jeg har lært så meget, og jeg prøver at lære hver dag i både gode og dårlige perioder, siger Stones.
 
22-årige John Stones kom til Manchester City fra Everton i sommeren 2016.
Annonce