Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stoke og Porto enige om pris for hollandsk landsholdsspiller

Af Morten Bruun Jørgensen
17.03.2017 Kl. 12:59
Stoke er blevet enige med Porto omkring et køb af Bruno Martins Indi.

Den hollandske midterforsvarer, Bruno Martins Indi, har opnået stor succes i denne sæson, hvor han er udlejet fra Porto til Stoke i den engelske Premier League.

Mark Hughes har sendt Martins Indi på banen 27 gange, og Stoke-manageren er meget tilfreds med det, han har set fra lejesvenden. Derfor har han også ønsket at gøre aftalen permanent, og det ser nu ud til at være sket.

– Der er enighed omkring prisen. Det handler bare om at være sikker på, at Bruno forstår, hvor vi er på vej hen, og hvad vores ambitioner er, og så vil han forhåbentlig være en del af det. Jeg tror, at vi er rigtig tæt på, har Hughes fortalt til Sky Sports.

– Begge parter håber, at vi får det klaret. Han har spillet exceptionelt, siden han er trådt ind i klubben. Det er ikke nemt, når man kommer til at nyt land og et nyt niveau – som jeg ser det i forhold til, hvor han tidligere har spillet. 

Annonce