Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistik: Wenger overgår alle sine PL-kollegaer

Af Jeppe Augustsen
02.07.2015 Kl. 08:20
Arsene Wenger befinder sig i en liga for sig selv, når det kommer til antallet af Premier League-kampe.

1066 kampe i træk – Dette er Arsene Wengers fantastiske statistik, hvor han har stået i spidsen for Arsenal i Premier League.

Tager man samtlige managers i Premier League og lægger deres kampe sammen, så når man op på 998 kampe i træk, og dermed distancerer Arsene Wenger alle disse med 68 kampe.

En imponerende statistik der blev en kendsgerning, da Nigel Pearson efter tre et halvt år i managersædet, tidligere på ugen blev afskediget af Leicester City.

Arsene Wenger tiltrådte som manager for The Gunners i 1996, og har vundet tre Premier League titler og seks FA Cup-triumfer. I sæsonerne 1997/1998 og 2001/2002 var han og Arsenal særdeles overlegne, da de vandt The Double – Mesterskabet og FA Cuppen.

I 2003/2004-sæsonen formåede Arsenal og Arsene Wenger at gå ubesejret igennem hele turneringen. Han har ligeledes opnået den store ære, at blive kåret til Årets Manager i Premier League tre gange.

Annonce