Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spydig Keane: Derfor kan Arsenal ikke vinde Premier League

Af Redaktionen
01.08.2015 Kl. 22:28
Roy Keane tror ikke på Arsenal som vindere af den kommende sæsons Premier League og han har en markant holdning til, hvorfor de ikke vinder.

Roy Keane, der selv vandt Premier League-titler med Manchester United, har Chelsea som favoritter i den kommende sæsons Premier League. Mange eksperter peger dog på, at man ikke skal afskrive Arsenal og at de kan være holdet der vinder titlen – En ligatitel, der vil være klubbens første i mere end et årti. 

Spørger man Roy Keane, så er der dog ingen chance for sejr til The Gunners.

– Der er for mange Arsenal-spillere, der interesserer sig for selfies, siger Keane til The Mirror og uddyber:

– I stedet for at fokusere på at vinde Premier League-titler, så handler det om deres kroppes udseende og deres hår. Meget mere om det end om at vinde fodboldkampe.

– De har gode spillere, men det er desværre spillere, der fokuserer for meget på selfies og sixpacks, siger den iltre irer. 

43-årige Roy Keane spillede i Manchester United fra 1993-2005 og stoppede karrieren hos Celtic i 2006.

Annonce