Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-stopper: Alle kan vinde Champions League, hvis de er klar i hovedet

Af Morten Bruun Jørgensen
27.09.2016 Kl. 06:20
Toby Alderweireld tror, at Tottenham kan komme rigtig langt i dette års Champions League og måske endda vinde trofæet med de store ører.

Tottenham har endnu ikke vist sig frem fra sin bedste side i Europa under Mauricio Pochettino, hvor klubben i de seneste to sæsoner har deltaget i Europa League. I år gælder det dog Champions League efter en tredjeplads i sidste sæsons Premier League.

Allerede i aften kan det komme til at se rigtig svært ud for Tottenham, hvis de taber på den svære udebane i Rusland mod CSKA Moskva, da Spurs overraskende tabte til Monaco på Wembley for to uger siden.

Alligevel er forsvarsstyrmanden, Toby Alderweireld, optimistisk omkring fremtiden.

– Sulten er der i gruppespillet, hvilket er det vigtigste. Vi har et ungt og talentfuldt mandskab, som vil forbedre sig. Vi gjorde det godt i sidste sæson, men vi er ikke tilfredse, har belgieren fortalt til London Evening Standard.

Selvom Tottenham er startet usikkert, opfordrer Alderweireld spillerne til at få inspiration fra hans tid i Atlético Madrid.

– Alle hold kan vinde Champions League, hvis de har hovederne med. Hvis man har et godt hold og sulten er der for at vinde noget, så kan man gøre det.

Tottenham må undvære Harry Kane, Moussa Sissoko, Danny Rose, Mousa Dembélé og Eric Dier i aftenens kamp mod CSKA Moskva. 

Annonce