Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs-back: Aldrig været bedre

Af Marc Stig Christensen
20.06.2017 Kl. 11:12
Tottenhams walisiske venstre back Ben Davies var fast mand de sidste par måneder af sæsonen, og her nåede han et nyt og højere niveau end tidligere.

Danny Rose var i den første halvdel af sæsonen stensikker på holdkortet og sad tungt på pladsen som venstre wingback hos Tottenham. Han blev dog skadet i januar, og Ben Davies tog herefter over.

Det var ved første øjekast en svækkelse, men det skulle vise sig ikke at blive det. Ben Davies spillede sig hurtigt i god form, og ingen snakkede om Danny Rose i de sidste par måneder af sæsonen. 

Ben Davies har talt med Spurs TV, og han har da også været godt tilfreds med sin egen indsats.

– Det har nok været noget af det bedste jeg har spillet, ja. Det er som back også vigtigt at få stabilitet og mange kampe i streg. Jo flere kampe man kan spille i træk, jo bedre.

– Når man får mange kampe i træk, så bliver man en smule skarpere og friskere. Det kommer af kampene. Det har også være rart at få lavet et par mål oven i hatten. Jeg har virkelig nydt de sidste måneder, og jeg har gjort det helt godt.

24-årige Ben Davies kom til Tottenham tilbage i 2014, og han står noteret for 90 kampe for klubben.

Annonce