Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spilekspertens forslag til Burton - Liverpool: Og ni andre kampe..

Af Redaktionen
23.08.2016 Kl. 10:07
Liverpool til at vinde en underholdende kamp i Liga Cup'en er en blandt hele 10 forslag til EFL Cup'ens anden runde fra ekspert Jacob Hansen denne tirsdag aften.

Tirsdag 20.45

Burton – Liverpool 2 + over 2,5 mål, 17 units

Odds 1,90 Bet365

Liga Cup'en i England har skiftet navn til EFL Cup'en og en masse af holdene af Premier League træder i denne uge ind i konkurrencen, hvor en lang række kampe efter min mening frister til indskud tirsdag aften. Startende med Liverpool.

Sidstnævnte kunne ikke følge op på det stærke resultat ude mod Arsenal, og der er behov for at svare igen på det sløje resultat mod Burnley. Et Klopp går næppe to kampe i træk uden at score, og der er ingen som helst grund til for Liverpool at tage let på denne turnering, eftersom der ikke er nogen internationale kampe i løbet af efteråret. Truppen er rigeligt bred nok til at kunne klare flere fronter, og den skal også være stærk nok til at klare Burton.

Burton spiller særdeles friskt til og har i sæsonens første fem kampe været med til at skabe følgende cifre: 3-4, 3-2 (1-1 i ordinær spilletid), 1-2, 3-1 og 2-2. Liverpool er ikke kendt for at holde igen, ligesom deres forsvar heller ikke er kendt for at være blandt de mest dirkefrie, hvorfor jeg tager chancen på, at Liverpool vinder i en underholdende kamp.

Tirsdag 20.45

Blackburn – Crewe (draw-no-bet) 2, 5 units
Odds 6,20 Unibet

Det virker som om Blackburn kan få rigeligt at se til i ligaen, hvor de efter fire kampe har skrabet et point på kontoen. De har endnu ikke holdt nullet, i fem kampe, og i ligaen har de ikke lukket under to mål ind pr. kamp. Det er således ikke så underligt, at de har svært ved at vinde! 

Nu vandt de godt nok over et hold fra League 2 i 1. runde af The Championship, så måske det er her, de trods alt tanker en smule selvtillid, men Crewe har fået en rigtig god start på sæsonen med fem kampe uden nederlag og i 1. runde vandt de ude over Sheffield United i denne turnering. 

Blackburns sejr i 1. runde var den første efter fem nederlag i træk i Liga Cup'en. Så skidt kørende som deres defensiv er i øjeblikket, vil alle hold have en god chance for at nedlægge Owen Coyles tropper.

Tirsdag 20.45
Millwall – Nottingham Forest (draw-no-bet) 1, 18 units
Odds 1,80 Bet365
 
Forest vandt ude over Doncaster i sidste runde, men der er pæn stor forskel på at besøge Doncaster og så The Den. Spørgsmålet er, om ikke hjemmepublikummet kan lykkes med at kyse de meget unge tropper fra Nottingham en smule? I ligaen har de spillet to udekampe og tabte dem begge uden at score, og Millwall er uden nederlag i 11 hjemmekampe, hvoraf ni blev vundet. Syv af disse til nul. Med gardering på krydset prøver jeg hjemmeholdet af.
 
Tirsdag 20.45
Luton – Leeds (draw-no-bet) 1, 15 units
Odds 2,23 Bet365
 
Leeds vandt deres første ligasejr i weekenden, men alle der følger The Championship ved, at de kan svinge som et pendul. Alle der følger engelsk fodbold ved også, at de ikke ligefrem er noget stort cup-hold. I 1. runde af denne turnering måtte de igennem straffespark for at sende Fleetwood fra League 1, mens Luton havde fornøjelsen af at pakke Aston Villa sammen og vinde 3-1 på denne bane. Så svingende som Leeds er, finder jeg oddset på hjemmeholdet for højt, men tager også her højde for krydset.
 
Tirsdag 20.45
Derby – Carlisle under 2,5 mål, 15 units
Odds 2,23 Bet365
 
Det er godt nok en målfattig stil, som Derby har disket op med i deres første kampe i denne sæson, og det er måske dén, der skal være vejen mod succes i denne sæson? De har spillet fem kampe, og disse sluttede 0-0, 1-0, 0-2, 1-0 og 0-0. Da stilen hos Carlisle ligeledes tenderer hen imod den mål-fattige snarere end målrige, virker oddset på en målfattig kamp meget højt. Nok er der to rækkers forskel, men det var der også i Derbys 1-0 sejr over Grimsby i 1. runde.
 
Tirsdag 20.45
Northampton – West Bromwich X, 9 units
Odds 3,60 Bet365
 
Det er godt nok en pudsig åbning på sæsonen, som Northampton har gang i. De har nu spillet fem kampe, som sluttede 1-1, 1-1, 1-1, 0-0 og 0-0. Den andennævnte var i 1. runde af denne turnering, hvor de endte med at vinde 2-1 efter forlænget spilletid. West Bromwich er ikke ubekendte med selv at spille tætte kampe, heller ikke i Liga Cup'en, hvor tre af deres seneste seks opgør måtte afgøres i straffesparkskonkurrence. Den ene gang mod Oxford fra League 2 og i sidste sæson mod Port Vale fra League 1, hvor Northampton nu også befinder sig. Begge disse var i øvrigt i "The Baggies" første kamp i Liga Cup'en i sæsonen, ligesom denne er. 
 
Tirsdag 20.45
Wolverhampton – Cambridge begge scorer, 18 units
Odds 1,88 Unibet
Tæller vi sidste sæson med har fem af Wolverhamptons seneste syv kampe set begge hold score, og jeg satser på, at de fortsætter denne underholdende stil tirsdag aften. Deres kamp i første runde af EFL Cup blev vundet 2-1, og deres seneste seks hjemmekampe i træk, samt otte af de seneste ni i denne turnering, har set begge hold score. Syv af disse ni opgør var mod hold, der højst lå i League 1 på det givne tidspunkt. Cambridge ligger i League 2, men sendte i 1. runde Sheffield Wednesday ud i kulden via 2-1 efter forlænget spilletid, da den ordinære sluttede 1-1.

Tirsdag 20.45
Exeter – Hull 1X, 18 units
Odds 1,80 Bet365

Hull har åbnet sæsonen med to fremragende sejre i Premier League, så selvfølgelig bliver en opgave mod et League 2-hold en formalitet. Eller også gør den netop ikke. Jeg nægter at tro, at de stiller op i allerstærkeste opstilling tirsdag aften, når nu Manchester United venter på lørdag. Liga Cup har næppe høj prioritet, og de har i forvejen ikke vundet én eneste af deres seneste otte udekampe i denne turnering i ordinær spilletid. Det er Exeters store chance for at nå en runde videre.
 
Tirsdag 20.45
Reading – MK Dons (asian handicap +1) 2, 17 units
Odds 1,95 Bet365

Et så svingende hold som Reading til så stor favoritværdighed? De har fem sejre i deres seneste 14 hjemmekampe. De formåede ikke at vinde sidste sæsons hjemmekamp mod MK Dons, hvor Dons endte med at rykke ned. Dons har åbnet denne sæson med to hjemmekampe, der gav ét point og tre udekampe, som gav tre sejre. Er de skarpest på fremmed græs? Og vil Reading ikke hellere fokusere på at rykke i tabellen i ligaen? 

Tirsdag 20.45
Queens Park Rangers – Rochdale (asian handicap +0,75) 2, 17 units
Odds 1,95 Bet365

Det startede så godt for QPR, der åbnede med sejre i de to første ligakampe, men så gik det (som vanligt) den anden vej. De går ind til denne kamp med to nederlag i træk, ligesom de måtte igennem straffespark for at sende Swindon fra League 1 ud i sidste runde, hvorfor jeg tager chancen på, at de kommer i problemer igen. Rochdale har også tabt to i træk, men ALLE hold har en stor chance for succes i en cup-turnering mod QPR, da den lille London-klub nærmest notorisk skuffer i disse turneringer. De har ikke vundet to kampe i træk i denne turnering siden 2009, og tabte blandt andet på hjemmebane mod Rochdale i 2011. Det behøver ikke betyde en tøddel for kampen her, men er nævnt for at illustrere, at de netop er i stand til at tabe til hvem som helst i en cup-turnering.

Annonce