Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk medie: De Gea-papirer ankom først 00.28

Af Marc Stig Christensen
01.09.2015 Kl. 06:21
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at David de Gea hele sommeren har været rygtet til Real Madrid, og som vi tidligere har skrevet, blev papirerne indsendt for sent, men dramaet kan måske fortsætte lidt endnu.

Hele fodboldverdenen ventede i nat i spænding på, hvornår meldingen ville tikke ind. David de Gea skulle skifte Old Trafford ud med Santiago Bernabeu, mens Real Madrid-keeperen Keylor Navas skulle tage turen den anden vej. 

Der blev forhandlet på livet løs, men papirarbejdet kom i orden for sent. Den spanske avis AS skriver nemlig her til morgen, at papirerne først var i den spanske ligaforenings hænder kl. 00.28.

Handlen var ellers klar en lille time før, nemlig klokken 23.30, men Keylor Navas havde angiveligt nogle ændringer at føje ind i aftalen, som derved kom til at tage længere tid. Der snakkes stadig om, at der kan gives en kompensation, så handlen alligevel kan blive gennemført, men det er langt fra sikkert. Vi følger ihvertfald sagen tæt!

Annonce