Southgate: Zaha var den første spiller, jeg observerede
Wilfried Zaha har i denne landsholdspause været på manges læber idet han scorede et fantastisk solomål for Elfenbenskysten mod Rusland i en venskabskamp.
Det fik en række personer til at gå til de sociale medier, hvor de udtrykte, at Zaha burde score den slags mål i en engelsk landsholdstrøje.
Zaha var frem til slutningen af 2016 tilgængelig til at spille for både England og Elfenbenskysten, og selvom han rent faktisk har repræsenteret det engelske A-landshold tidligere, så var han stadig i stand til at skifte landshold.
Det skyldes, at de to landskampe, som han har spillet for England ikke var konkurrencedygtige, hvorfor han i slutningen af 2016 forud for Africa Cup of Nations valgte at skifte landshold og i stedet repræsentere Elfenbenskysten.
Nu kan den nuværende engelske landstræner, Gareth Southgate, da også afsløre, at han også er irriteret over, at Zaha ikke repræsenterer England.
Southgate kan ligeledes fortælle, at Zaha var den første spiller han observerede, da han blev permanent engelsk landstræner, ligesom han også kan afsløre, at han faktisk har haft en samtale med Zaha omkring det engelske landshold, men Zaha havde allerede besluttet sig for at spille for Elfenbenskysten.
– Han var den første spiller, jeg observerede, da jeg fik jobbet permanent, men han havde allerede besluttet sig for at spille for Elfenbenskysten, udtaler Gareth Southgate ifølge Daily Star.
– Jeg tog hen for at møde ham i Hull, da Crystal Palace spillede der. Jeg tog over til klubbens hotel, og vi havde en god snak, for jeg havde jo allerede udtaget ham til U21-landsholdet tidligere, fortsætter Southgate.