Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southamptons driblekonge trækker sig fra AFCON

Af Kalle Thue Gregersen
09.01.2017 Kl. 07:37
Southamptons Sofiane Boufal kommer ikke i spil for Marokko til Africa Cup of Nations, da han har pådraget sig en skade.

Flere Premier League-spillere er draget til Afrika for at deltage ved årets afrikanske mesterskaber, og en af dem er Sofiane Boufal fra Southampton, som var en del af Marokkos 23-mands trup. 

Den driblestærke kantspiller kommer dog ikke til at spille en rolle i Gabon, hvor turneringen afholdes i år. Det bekræfter det marrokanske fodboldforbund. 

– Sofiane Boufal har forladt truppen efter en undersøgelse af hans skade har vist, at han ikke er i stand til at spille ved mesterskaberne, skrev fodboldforbundet i en pressemeddelse. 

Omfanget af den tidligere Lille-spillers skade bliver der ikke oplyst noget om i pressemeddelsen. 

Annonce