Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southampton-back et emne hos Barcelona

Af Gustav Tornby
20.02.2017 Kl. 15:42
Den engelske avis Daily Telegraph skriver, at Cedric Soares er et emne for FC Barcelona.

Efter Dani Alves' FC Barcelona-exit denne sommer, hvor brasilianeren skiftede til italienske Juventus, har Luis Enriques tropper været på jagt efter en højre back. 

Indtil videre har den normale midtbanespiller Sergi Roberto vikarieret på pladsen, men eftersom det ikke er nogen holdbar løsning er klubben med hjemmebane på Camp Nou for tiden i gang med at forberede planerne til sommerens transfervindue, hvor et køb af en naturlig højreback er én af hovedprioriteterne. 

Jagten på en højreback er også yderst vigtig eftersom Aleix Vidal – en anden Barcelona-højreback – for nyligt pådrog sig en brækket ankel. 

Én af emnerne på Camp Nou er 25-årige Cedric Soares, Southamptons portugisiske højre back. Det skriver Daily Telegraph. 

Soares er én af ligaens mest offensivt indstillede højre backs og passer på papiret glimrende ind hos Barcelona. 

Southampton hentede Soares for blot £4,7 millioner fra Sporting Clube de Portugal tilbage i 2015 og har sidenhen fået 48 optrædener for klubben. 

Annonce