Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Souness: Derfor er Sturridge ikke fast mand i Liverpool

Af Søren Nørgaard
26.10.2016 Kl. 10:21
Den tidligere Liverpool-anfører Graeme Souness forstår godt, hvorfor Daniel Sturridge ikke er fast mand i Liverpool.

Daniel Sturridge blev tirsdag aften matchvinder for Liverpool, da de sendte Tottenham ud af EFL Cup´en med en sejr på 2-1. I Premier League har den engelske angriber dog haft det svært i denne sæson, hvor han står bag ved spillere som Roberto Firmino, Philippe Coutinho og Sadio Mané. 

Hans præstation mod Tottenham i pokalturneringen vil ikke ændre på det faktum frem til weekenden, hvis man spørger den tidligere Reds-anfører Graeme Souness. Han mener ikke, at den engelske landsholdsspiller føler sig helt tilrette i Jürgen Klopps spillestil:

– Daniel Sturridge og Divock Origi var en evig trussel for Tottenhams forsvar og Sturridge alene havde vel op mod otte chancer. Men det var også tydeligt at se, hvorfor Daniel Sturridge ikke er en fast del af Liverpools startopstilling i Premier League, siger han. 

– Jürgen Klopp vil gerne spille med højt genpres og højt tempo generelt. Derfor skal man også være på 100 procent og være villig til at jagte bolden forskellige steder på banen. Daniel Sturridge har en fantastisk teknik og mange kvaliteter, men hvis ikke han finder noget ekstra energi, så bliver han ikke en fast starter i Liverpool, slutter Graeme Souness. 

Annonce